Infrastruktur kan betragtes som mere end bare vejnet, jernbaner og havne. Infrastrukturen er også den offentlige forsyning og de offentlige bygninger, der blandt andet står for sundhed, administration og uddannelse. Infrastrukturen er selv sagt afgørende for et velfungerende samfund.

Det er heldigvis gået frem for den danske infrastruktur siden 2012, viser analysen ’State of the Nation - 2016’ lavet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Jernbaner, statslige og private veje, havne, lufthavnsområder og kloaknettet er blandt andet blevet forbedret.

De kommunale veje, broer og bygninger trænger til at blive løftet.

På nogle enkelte og ret vigtige punkter halter infrastrukturen dog bagefter og der fortsat bør være stort fokus på at gennemføre renovering – herunder energirenovering og indeklimaforbedring af den offentlige bygningsmasse.

”De kommunale veje, broer og bygninger trænger til at blive løftet. Lige nu kan skolebygningerne ikke leve op til behovet og de ændringer som folkeskolereformen har medført, og det går blandt andet ud over indeklimaet i klasseværelserne.” siger Henrik Garver.

Analysen ’State of the nation’ er en ekspertvurdering baseret på eksisterende viden, interview med nøgleaktører og litteraturstudier. Analysen bliver lavet hvert fjerde år.

Udskudt vedligeholdelse er dyrere

Det bliver dyrere og dyrere at få løftet infrastrukturen, jo længere tid kommunerne og politikerne skyder vedligeholdelsen.

Vores anbefaling er, at staten går ind i problematikken og lader kommunerne investere de gevinster, der hentes gennem effektivisering.

”Flere kommuner rammer deres loft i budgettet og får ikke afsat nok midler til infrastrukturen. Men problemet er bare, at når man så endelig skal reparere en vej eller en bygning, så er det blevet meget dyrere, end hvis det bliver vedligeholdt løbende. Derfor er det en god idé at komme i gang hurtigst muligt,” siger Henrik Garver.

Staten skal overveje at træde til

Som det er lige nu, er der ikke udsigter til, at kommunerne begynder at investere mere i infrastrukturen, siger Henrik Garver.

”Vores anbefaling er, at staten går ind i problematikken og lader kommunerne investere de gevinster, der hentes gennem effektivisering - dvs. det debatterede omprioriteringsbidrag - i et løft af skolebygninger og vejnet. Det kræver en stor investering at løfte den kommunale infrastruktur til et niveau, hvor fremtidige udgifter til vedligeholdelse bliver nedbragt. Herefter vil det være en langt mere overkommelig opgave for kommunerne at klare,” siger Henrik Garver og fortsætter:  

”Politisk bør man uanset hvad overveje, om man kan løfte kvaliteten af infrastrukturen, når man skal tage stilling til, hvordan man håndterer konsekvenserne af klimaforandringer. Det kræver politisk vilje at træffe beslutningerne og udarbejde klimatilpasningsplaner version 2.0, men vi har tidligere set, at det er en stor gevinst for samfundet, når der bliver truffet beslutninger, som sætter en ramme og en retning for vores infrastruktur.”