De sidste års skybrud har gjort det tydeligt, at vores byer ikke er klar til at håndtere de store regnmængder. Mange af os har oplevet overfyldte kloakker, vand i kældrene og oversvømmede veje. Udfordringerne forsvinder desværre ikke, for i fremtiden vil det regne mere, og regnen vil falde i færre, men kraftigere regnskyl. Derfor skal der de kommende år investeres 30-40 mia. kr. i at klimasikre de danske byer – og de penge skal investeres fornuftigt.

Er de store regnmængder win-win for byerne?

Med den enorme regnmængde står vi, i dag og i fremtiden, over for store udfordringer i vores klimatilpasning i de danske byer. Ved at fokusere på en overjordisk håndtering af regnmængden kan byerne udnytte et potentiale, der både gavner borgere, kommuner og forsyningsselskaber. Morgendagens klima giver os nemlig en helt unik mulighed for at forbedre vores byer – og skabe byer, som er mere grønne og har flere åbne områder, hvor regnvandet kan håndteres, og bylivet kan leves. Ved at rette blikket på vores allerede eksisterende kloaksystemer og kombinere det med en håndtering af regnvand på overfladen kan de store regnmængder blive en aktiv ressource i byen. Hvor de traditionelle løsninger med kloakeringer skaber gener for borgerne, er for dyrt for forsyningsselskaberne og ufleksible, så er løsninger, der fokuserer på at lade regnvandet indgå som en del af byen i form af parker, søer og kanaler m.m. ofte både billigere og giver den ekstra bonus, at de skaber bedre og mere livlige byrum.

Når den lokale tennisbane klimatilpasses

Fra tennisbane til klimatilpasningsprojekt og fra historisk plads til skybrudsikret park. I dag ser vi flere og flere eksempler på, hvordan byer klimatilpasses gennem overjordiske løsninger, med byrummet for øje. I Gladsaxe har de kombineret sportsfaciliteter med afledning og opsamling af regnvand. På Sankt Annæ Plads, i København, er den gamle historiske plads blevet skybrudssikret ved at omdanne pladsen til en grøn park, der sikrer området mod oversvømmelser og tilgodeser borgernes fælles byrum. Det er begge eksempler på, hvordan klimaudfordringerne kan kombineres med udvikling af byrum og derved skabe en merværdi og positiv udnyttelse af den store regnmængde.

Et tværfagligt samarbejde skaber høj merværdi

Hvis det skal lykkes at klimasikre vores byer og samtidig udvikle byernes pladser, områder og infrastruktur, skal vi tænke anderledes. Det kræver, at kommuner, forsyningsselskaber og grundejere går i dialog og samarbejder på tværs og på nye områder. For at det kan ske, er det nødvendigt at skabe plads for regnvandsløsningerne på overfladen af byerne. Derfor kræver det en fælles indsats frem mod et fornyet og klimatilpasset byrum – der både gavner kommuner, forsyningsselskaber og borgerne selv.