I dag genanvender man meget byggeaffald ved at bryde det ned og benytte det til nye formål. Eksempelvis nedknuses beton og genanvendes til bygning af veje. ”Det er et fint udgangspunkt, men jeg mener, vi kan hive genbrug op på et højere niveau,” siger Morten Zimmermann, der er civilingeniør og innovationschef i VVS-afdelingen hos det rådgivende ingeniørfirma EKJ. Han arbejder især med bæredygtighed. ”Vi skal ikke bare skille os rigtigt af med de brugte bygningsdele, men også finde ud, hvordan vi bedst muligt drager nytte af dem på byggepladsen,” siger Morten Zimmermann.

Undgå at nedbryde materialer, der kan genanvendes

Ifølge innovationschefen kræver det en ny tilgang til både renovering og nybyggeri. ”Når det gælder renovering, bør man stræbe efter at genanvende mest muligt af bygningen og de enkelte bygningsdele i sin oprindelige form. Det er helt oplagt at genbruge den bærende konstruktion, som sjældent fejler noget, men også klimaskærmen kan ofte bevares, hvis man udskifter de dele, som ikke passer til nutidens krav,” siger Morten Zimmermann. EKJ har specialiseret sig i at få mest muligt ud af byggeaffald i forbindelse med renoveringer.

Vi bliver nødt til at se 30-40-50 år ud i fremtiden og begynde at designe bygninger ud fra en idé om, at de skal være fleksible og kunne anvendes til flere forskellige formål.

De udfører blandt andet livscyklusanalyser af bygninger og materialer for at finde frem til den løsning, som giver den mindste miljøbelastning, og hvor der vil være størst potentiale for genbrug. ”For nylig har vi mandet op inden for affaldshåndtering. Det betyder, at vi kan gå ind i projekter og foreslå alternative løsninger, hvor vi fokuserer på genbrug til gavn for både miljøet og økonomien. Vi kan også analysere gamle byggematerialer for indhold af eksempelvis miljøfarlige stoffer, så vi kan finde ud af, hvordan affaldet genanvendes bedst muligt,” siger Morten Zimmermann.

Nybyggeri skal designes til flere funktioner

Når det gælder nybyggeri, er der også plads til forbedringer, mener han. ”I dag er der for mange kortsigtede løsninger. Vi bliver nødt til at se 30-40-50 år ud i fremtiden og begynde at designe bygninger ud fra en idé om, at de skal være fleksible og kunne anvendes til flere forskellige formål,” siger Morten Zimmermann og giver et eksempel: ”I de seneste år har man erstattet mange erhvervsbygninger med boliger, og det har betydet enorme mængder byggeaffald. Hvis man i fremtiden vil undgå at kassere en masse byggemateriale, bør man fra start designe bygninger til lettere at kunne skifte funktion. Også bygninger, hvor facader og installationer kan udskiftes, uden det kræver store indgreb i bygningen, vil vi gerne se flere af.”

Bæredygtighedsscoren trækkes op

Morten Zimmermann ved dog også, at det er vigtigt for bygherren, at økonomien er i orden. Bæredygtigt nybyggeri og renovering bliver ikke aktuelt, hvis det ikke er økonomisk bæredygtigt. Men ifølge civilingeniøren er der en økonomisk gevinst i form af certificering og fremtidssikring af byggeriet. ”Mange virksomheder stiller krav om, at deres lokaler skal være bæredygtige, og derfor er der en værdi i at få sit nye eller renoverede byggeri bæredygtighedscertificeret. Man kan trække bæredygtighedsscoren op ved at benytte genbrugsmaterialer,” siger Morten Zimmermann. ”Og så er det ikke nødvendigvis dyrere at arbejde bæredygtigt, det kræver bare en anderledes tilgang.”