For bare 10 år siden snakkede man i byggebranchen om, hvordan man på bedst mulig måde kunne undgå at påvirke miljøet negativt. ’Vugge til grav’ kaldte man idéen, hvor man efter bedste evne forsøgte at bruge let udvindelige materialer, der samtidig skulle kunne bortskaffes uden en større miljøbelastning.

I dag er der kommet helt andre boller på suppen. Sidste år lancerede EU-Kommissionen en handlingsplan for cirkulær økonomi i byggeriet, og i dag snakker man om ’vugge til vugge’, og om hvordan man kan sætte positive fodaftryk på kloden ved hjælp af genanvendelighed af ressourcer. Det glæder Anke Oberender, der er Centerleder på Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald - VHGB.

Begrebet cirkulær økonomi dækker over, at man designer ting til at kunne genanvende dem og til at kunne skille produkter ad.

”Begrebet cirkulær økonomi dækker over, at man designer ting til at kunne genanvende dem og til at kunne skille produkter ad. Der er fokus på at minimere tabet af ressourcer ved at alle materialer skal blive i kredsløb, og at materialerne genbruges i en form, der skaber samme eller mere værdi end tidligere. Der er nemlig tale om enormt energitunge processer, når man for eksempel udvinder grus eller sten, og derfor har det for alvor også givet udslag i CO2-regnskabet, efter der er kommet fokus på at øge genanvendelsen af ressourcerne,” siger hun.

Som at bygge med klodser

Et af de punkter byggebranchen rykker på, er ifølge Anke Oberender, at man i dag ved opførelsen af nye byggerier tænker ind, at det skal være nemmere og mere problemfrit at udskifte enkelte dele eller komponenter, fortæller hun.

”Vi ser eksempler på byggerier i moduler. Det har den fordel, at det er let at skille byggeriet ad igen, hvis der skal skiftes et vinduesparti eller bygges en ekstra indgang på. Det koncept kaldes ’design for disassembly’. Det har stort potentiale for at opnår større ressourceeffektivitet og minimere byggeaffald ved nedrivning,” siger hun.

Hvis design for disassembly skal have en effekt, kræver det dog også, at branchen sætter fokus på, hvad der sker med materialerne ved renovering eller nedrivning. Hvem kan aftage modulerne, og hvad er den rette størrelse og design? Skal materialerne forblive i kredsløb, uden at der bruges energi og ressourcer på at oparbejde dem igen, skal de spørgsmål først besvares, mener Anke Oberender.

”Det er omkostningstungt og i mange tilfælde besværligt at genbruge mange byggematerialer, fordi man i tidernes løb har introduceret adskillige problematiske kemikalier og materialer i byggeriet. I dag er flere af dem forbudt, og man har meget mere fokus på at reducere brugen af kemikalier i byggeriet. Det er også blevet populært at undlade at male visse overflader. Det betyder, at træ eller sten i langt højere grad kan indgå i værdikæden igen på et senere tidspunkt.”

En økonomisk gevinst

Det er imidlertid ikke udelukkende ressourceøkonomisk, der er meget at vinde på nytænkning indenfor genbrug af byggematerialer. Også i kroner og øre står både bygherrer og entreprenører nemlig til en direkte gevinst, ved at tænke grønt og bæredygtigt.

Vi er nået langt med henblik på materialenyttiggørelse.

Siden årsskiftet har det for eksempel været et tildelingskriterium for offentlige byggesager i udbud, at et byggeris bæredygtighed skal kunne dokumenteres, men yderligere fokus på genanvendelighed betyder også, at man i fremtiden vil kunne videresælge materialer, der tidligere har været anset som byggeaffald, påpeger Anke Oberender.

”Vi er nået langt med henblik på materialenyttiggørelse. For eksempel har man i en lang årrække draget nytte af bygge- og anlægsaffald, ved at knuse det, og bruge det til vejfyld. En anden ting er, at man kan give døre, vinduer og mursten nyt liv i et helt andet byggeri, og der bruges meget energi på at komme på nye, innovative måder at genbruge de materialer på, der tidligere blev betragtet som affald. De initiativer er med til at sikre, at vi kan overdrage en velfungerende og sund klode til den næste generation.”