40 procent af Europas materialeforbrug kan relateres til byggesektoren, som også er ansvarlig for 30 procent af den samlede affaldsmængde i Europa. Det er derfor oplagt for byggesektoren at tænke i optimering af ressourceudnyttelse og holdbarhed i byggematerialer. Det gør flere og flere aktører bl.a. ved at anvende bæredygtighedscertificeringer af bygninger for at fremme genanvendelse og ressourceudnyttelse. I Danmark findes der tre typer af certificeringer inden for bæredygtigt byggeri, hvoraf DGNB-certificeringen er den mest udbredte, og det er kun opadgående. En af årsagerne til DGNB-certificeringens popularitet er, at den bygger på livscyklusvurderinger af byggematerialer og en cirkulær tankegang. ”DGNB-certificeringen har et holistisk blik på bæredygtigt byggeri, hvor sociale miljømæssige og økonomiske kvaliteter vægtes ligeværdigt og samtidig kan være værdiskabende for alle led i værdikæden - lige fra bygherrer, ejer til bruger og samfund,” siger Mette Qvist, direktør hos Green Building Council Denmark (DK-GBC), der har 290 medlemmer på tværs af byggebranchen. Det er bl.a. ingeniører, bygningskonstruktører og arkitekter.

DGNB er en rettesnor for bæredygtighed

I praksis fungerer DGNB både som en slags rettesnor for bæredygtighed i byggeri og byudvikling – men også som et værktøj til planlægning og udførelse af det bæredygtige byggeri eller byområde. ”Det handler om at skabe en større indsigt i, hvad vil det sige at bygge bæredygtigt, og hvad skal der til for at komme i gang, og det er branchen ved at tage godt til sig, og det viser sig ved, at DK-GBC har uddannet 575 konsulenter i DGNB bæredygtighedscertificering. Til sammenligning er der uddannet 600 i Tyskland,” siger Mette Qvist.

Præcertificering kan hjælpe

Når man har truffet de væsentligste valg i sine byggeplaner, kan man vælge at præcertificere planerne og på den måde teste og fange fejl og mangler, inden processen går i gang, og den endelige certificering skal finde sted.