Gratis E-paper
Hent avisen her

Bæredygtigt byggeri i Danmark


1. årgang / Efter 2016

Det kan snart være slut med bygninger, der brutalt bliver jævnet med jorden og kørt væk som blandede skrotbunker. I bæredygtighedens tidsalder vil bygninger skånsomt blive skilt ad, for at de værdifulde materialer kan sælges videre og indgå i nye sammenhænge. Materialerne skal være så fulde af kvalitet, at ingen nærmest kan tænke den tanke, at de på et senere tidspunkt kan ende som affald.

I cirkulær bæredygtighed vælger man kvalitet frem for kvantitet, dvs. gode, rene og sunde produkter, der kan recirkuleres.

”Vi tror ikke på affald! Det findes ikke i naturen, men er en menneskeskabt konstellation, så hvis vi designer vores bygninger inspireret af naturens kredsløb, så kan vi undgå affald. I cirkulær bæredygtighed vælger man kvalitet frem for kvantitet, dvs. gode, rene og sunde produkter, der kan recirkuleres. Cirkulær Økonomi og tankegangen bag Cradle to Cradle har vi slået sammen og kalder det cirkulær bæredygtighed,” siger arkitekt Kasper Guldager Jensen, direktør i GXN og medlem af regeringens nyetablerede Advisory Board for Circular Economy.

Bæredygtighed og økonomi

Det økonomiske aspekt er altid en vigtig faktor, men ifølge Kasper Guldager Jensen er det ikke i selve materialerne, at den største økonomiske gevinst ligger.

”Ud over et byggeris faste bestanddele og materialer, så er der fokus på at se lys og luft som livgivende ingredienser og de vigtigste byggesten for at skabe de rigtige adfærdsmæssige rammer,” siger han.

Den største værdiskabelse ligger netop i at skabe bygninger, mennesker har det godt i.

”At stimulere hvordan mennesker performer, rykker meget mere end de besparelser, vi kan lave på en energiregning eller i opførelsen af en bygning. Man går fra byggeomkostninger til driftsomkostninger til livsomkostninger, og det er det yderste led, der batter. Alle led skal med, men hvis man ikke har øje på den menneskelig ydeevne, så kan man godt misse målet fuldstændigt,” slår han fast.

Forbrugeren vil kende materialerne

”Vi spiser et kilo mad og drikker tre liter væske om dagen, og så indånder vi 15 kilo luft og er samtidig indendørs 90 procent af tiden! De fleste forbrugere har en øget bevidsthed om f.eks. at vælge økologisk i supermarkedet, men det samme gælder slet ikke med luft. Der er dog en spirende bevidsthed om at ville kende sit hus og hvilke materialer, der er brugt, og som ikke kun er gode for miljøet men også for en selv og ens børn,” siger han, og tilføjer, at ønsket om cirkulær bæredygtighed i høj grad kommer fra forbrugeren, der forlanger stadigt større indblik i, hvad vi omgiver os med og at materialer er genanvendelige.

Design for adskillelse åbner muligheder for, at vi kan gøre bygninger langt mere fleksible og dynamiske og foranderlige over tid.

For at sikre genanvendelighed gælder det om at tænke alle en bygnings lag i hele bygningens levetid ind fra starten.

”En række tegnestuer er nu i dialog med nedrivere og materialeproducenter for at tænke alle bygningens lag som aktive ressourcer og holde fokus på genanvendelse og ressourceøkonomi. Det kræver et nyt mind-set, men tiden er moden til det,” siger Kasper Guldager Jensen.

Design på flere plan

Design finder ikke kun sted i bygningsskala, men helt ned i materialeskala, og i dag kan man designe materialer til at blive intelligente og hjælpe til i kampen for bedre miljø.

”Vi har lige lavet et hotel- og konferencecenter bl.a. med intelligent gips, der kan nedbryde formaldehyd og med luftrensende overflader, der fjerner skadelige partikler,” siger han.

Der er også muligheder i f.eks. de lidt mindre intelligente betonvægge. De kan omgås på en mere intelligent måde end i dag, hvor de typisk bliver støbt sammen i hele konstruktioner. I stedet kan de skrues sammen og skilles ad igen som mindre enheder.

”Design for adskillelse åbner muligheder for, at vi kan gøre bygninger langt mere fleksible og dynamiske og foranderlige over tid. Det er både bæredygtigt og værdiskabende ikke at lave statiske løsninger,” siger han.

Målet er fleksible byggerier fulde af genanvendelige materialer, der skal kunne håndtere omlægninger.

”Man begynder at se bygninger som materialebanker med en iboende værdi – dvs. hvor mange kilo stål, hvor mange meter træ og kvadratmeter ruder har du, hvad er det værd og hvordan kan det genanvendes,” slutter Kasper Guldager Jensen.

Gratis E-paper
Hent avisen her

Bæredygtigt byggeri i Danmark


1. årgang / Efter 2016