Fakta om PVC

PVC er et af de mest anvendte plastmaterialer. PVC-råvaren fremstilles ud fra salt og olie. I en kemisk proces spaltes saltet i natrium og klor. Klor udgør 57 procent af PVC-råvaren.

PVC er som udgangspunkt et hårdt materiale, men forekommer både i en hård og en blød udgave. Den bløde PVC bliver fremstillet ved tilsætning af ftalater.

Udfordringer omkring genanvendelse

”PVC bliver brugt i så stort et omfang i byggesektoren, fordi materialet er langtidsholdbart, nærmest vedligeholdelsesfrit, billigt, men allervigtigst: genanvendeligt. Og dermed bidrager det til den cirkulære økonomi. Rør lavet af PVC kan f.eks. genanvendes syv gange uden at miste sine tekniske egenskaber, ” oplyser direktør Ole Grøndahl Hansen, PVC Informationsrådet.

Han er overbevist om, at genanvendelse af PVC både gavner miljø og pengepung og henviser bl.a. til beregninger, som siger, at for hvert kilo PVC, der genanvendes, spares to kg. CO2.

Og da langt det meste PVC netop anvendes til langtidsholdbare produkter i byggeriet, er det desuden lettere at indsamle dem og dermed genanvende de udtjente rør, kabler, vinduesprofiler osv.

Men der er klare udfordringer omkring genanvendelse på grund af nedarvede uønskede tilsætningsstoffer, der tidligere blev brugt i PVC’en, men som siden 2002 enten er forbudte eller reguleret.

”Helt fundamentalt skal vi skelne imellem den gamle og den nye PVC. Tidligere var der farlige stoffer som bly og cadmium i PVC’en, og disse fremkommer desværre nu i PVC-affaldet, fordi produkterne er så langtidsholdbare, som de er. Vi vil have f.eks. rør og vinduer i affaldsstrømmen, der indeholder bly og cadmium. Spørgsmålet er så: Skal vi genanvende produkterne, eller skal vi grave et stort hul og smide PVC med bly ned i det?”

Sundhedsskadelige produkter fra Kina

Det vil mange miljøorganisationer nok nikke ja til. I Danmark bliver PVC-byggeaffald indsamlet og sendt til andre lande i EU, hvor det genanvendes. Affaldet bruges f.eks. i trelagsrør, hvor den indre kerne i røret er i genanvendt PVC, og den ydre er i nyt. Her i landet genanvender vi ikke blyholdigt PVC af den grund, at det ikke skal spredes i miljøet efter, det først er indsamlet.

Men plastbranchen ser noget anderledes på problematikken med baggrund i redegørelser fra Det Europæiske Kemikalieagentur ECHA.

”Videnskabelige analyser fra ECHA fastslår, at hvis der ikke er mere end én procent bly i det genanvendte materiale, vil det ikke indgyde nogen risiko for mennesker og miljø. Så kan produkterne genanvendes.  Der vil endda være rigtig mange positive miljø- og klimagevinster ved en genanvendelse. Den holdning bakker vi op om.”

Den allerstørste udfordring, når det gælder genanvendelse af PVC, er, ifølge Ole Grøndahl Hansen, rettet mod de mange produkter, danskerne køber på nettet, fordi de er ekstremt billige. De er ofte produceret i Kina, hvor man anvender de sundhedsskadelige stoffer, som er forbudte eller regulerede i Europa.

”Forbrugeren står selv med ansvaret, når han eller hun køber direkte på nettet uden mellemled. De køb ville vi gerne komme til livs. Men hvordan? Det vil vi også gerne finde ud af.”

Selektiv nedrivning

”Hvis vi skal være fremsynede, handler det ifølge Ole Grøndahl Hansen om at finde en måde, hvorpå vi kan adskille PVC fremstillet efter 2002 fra det gamle. F.eks. ved hjælp fra en laserpistol, som kan finde de produkter, der indeholder bly. På den måde kan man foretage en selektiv nedrivning i byggeriet og få større fokus på genanvendelse.

”Det vil være en kæmpefordel at få adskilt de to fraktioner i affaldsstrømmen. Man kan selvfølgelig genanvende PVC’en uden bly og genanvende de materialer, der højest indeholder én procent bly. Det er meget vigtigt at være opmærksom på.”

Når der i udlandet bliver genanvendt en større mængde PVC end i Danmark, skyldes det, at et land som f.eks. Tyskland ikke har de samme restriktioner, som er gældende hos os.