De lynhurtige espressomaskiner kan på kort tid lave en lækker og smagfuld kop kaffe. Problemet er bare, at de ellers nemme og hurtige kaffekapsler, der anvendes i maskinen, er en belastning for miljøet. Kapslerne er gode til at holde på smagen, men de består af aluminium og er svært nedbrydelige i naturen.

Vi vil gerne være med til at fremme genbrug og få mere ud af vores ressourcer. Vi spørger derfor også vores samarbejdspartnere, om de har nogle løsninger, der lever op til vores målsætninger

Når man som Tivoli i København går op i være en bæredygtig virksomhed, er det derfor vigtigt at finde en god løsning, og da de fik tilbudt en genanvendelsesaftale med Nespresso, så tog de gladelig imod, fortæller Dorthe Weinkouff Barsøe, underdirektør for afdelingen Brand & Kommunikation i Tivoli .

”Vi er rigtigt glade for at have fået tilbudt den her løsning, da det er vigtigt for os, at Tivoli drives på en bæredygtig og miljøvenlig måde. Der skal derfor være handling bag ordene,” konstaterer Dorthe Weinkouff Barsøe.  

Tivoli har siden foråret 2015 indgået et partnerskab med Nespresso om at genbruge deres kaffekapsler. Det nye genanvendelsessystem giver samtidig en reduktion på 95 procent CO2, da der ikke skal produceres nye.

Genbrug for virksomhedens skyld

Tivoli bruger espressomaskiner og kapsler i deres medarbejderområder, men også til deres gæster i restauranterne. Forlystelsesparken har derfor et stort forbrug af kaffe dagligt, og hvis det ikke var den nye løsning og genanvendelsesaftale med Nespresso, ville de have en stor mængde affald.

”Vi kobler os på, når der er nogle innovative muligheder til at øge bæredygtigheden. Vi vil gerne være med til at fremme genbrug og få mere ud af vores ressourcer. Vi spørger derfor også vores samarbejdspartnere, om de har nogle løsninger, der lever op til vores målsætninger. Nespresso gav os en løsning, der er meget bæredygtig, og det vil vi være med til at prioritere,” siger Dorthe Weinkouff Barsøe.

I Tivoli indsamler de selv kapslerne, hvorefter de bliver hentet til genanvendelse, men det er også muligt at sortere kapslerne selv og aflevere dem til genbrug. Der findes i øjeblikket 30 steder rundt om i landet, hvor man kan aflevere kapslerne.

Genbrug, der giver mening

Fordi kaffen er i trykreguleret aluminiumkapsel, så sikrer det, at kaffen beskyttes mod lys, luft og fugt. Man undgår dermed, at kaffen oxiderer og mister sin gode smag. Med genanvendelsessystemet renses de brugte kapsler ligeledes for rester af kaffe, som efterfølgende via en proces anvendes til gødning.