Vi kender det alle sammen. Man er i hast på vej i skole, på arbejde eller til byen til en aftale, og træder så pludselig et stykke gennemgnavet tyggegummi op i skoen. Nu viser det sig, at det ikke bare er et mindre irritationsmoment for os danskere, men en regulær landeplage. Analyser viser nemlig, at der ligger intet mindre end 71 klatter tyggegummi per 100 kvadratmeter i det offentlige byrum, og med omkostninger der overstiger 10 kroner per stykke tyggegummi, der skal fjernes, beløber det sig hvert år til mange millioner kroner på de kommunale regnskaber.

Analyser viser, at der ligger intet mindre end 71 klatter tyggegummi per 100 kvadratmeter i det offentlige byrum.

Britisk selskab har løsningen

Nu er en mere permanent løsning imidlertid på vej. Gum Drop Ltd. hedder et engelsk selskab, der med deres banebrydende tilgang til affaldshåndtering har nydt stor succes i Storbritanien. Det fortæller Anna Bullus, der er direktør i selskabet. ”Idéen opstod i 2008, hvor jeg første gang lærte om de enorme udgifter, der var forbundet med rengøring af tyggegummi. Alt for mange englændere spyttede det ud på gaden, fordi det var for besværligt at skille sig af med”, fortæller hun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Tyggegummi genbrug cyklus


Tyggegummiens cyklus med Gum Drop


Beholdere til private og i det offentlige rum

Flere skraldespande var heller ikke løsningen, for det ville blot optage bybilledet og betyde store meromkostning. Derfor opfandt Gum Drop Ltd. en specifik tyggegummi-beholder, som aldrig skal tømmes, men i stedet omsmeltes og genbruges - med alt affaldet i. Beholdere, der både findes i personlige udgaver, og til ophæng på befolkede steder, fortæller Anna Bullus. ”Det gælder naturligvis om at hænge beholderne op, hvor behovet opstår. Det er især skoler, shopping-centre, restauranter og forlystelsesparker, der har glæde af de offentlige beholdere. Derudover kan man som privatperson anskaffe sig en lille nøglerings-beholder, som ligeledes kan afleveres eller indsendes, når den er fuld, hvorefter vi omsmelter dem til nye Gum Drops”.

Hold Danmark rent

Det er Friluftsrådets program 'Hold Danmark Rent', der har indgået aftalen om de nye Gum Drop-beholdere herhjemme, der allerede nu kan rekvireres på rådets hjemmeside - www.holddanmarkrent.dk.