Hvilken rolle spiller Danmark i de internationale ambitioner for et bedre klima?

I Danmark har vi en central rolle at spille for at fremme de globale ambitioner på klimaområdet. Vi kan nemlig vise resten af verden, at det kan lade sig gøre – og at det kan være en god forretning.  Vi har f.eks. formået at vækste med ca. 80 procent siden 1980, uden at energiforbruget er vokset, og samtidig med at drivhusgasudledningerne sideløbende er faldet væsentligt.

Danmark har stor erfaring med omkostningseffektive løsninger inden for energi og klima, som der er stor efterspørgsel på fra udlandet. Gennem vores bilaterale myndighedssamarbejder deler vi disse erfaringer med store vækstøkonomier som f.eks. Kina, Mexico, Sydafrika og fremadrettet også Indien. Det gør vi, fordi det er afgørende at få de store vækstøkonomier med ombord, hvis vi skal nå Parisaftalens målsætninger.

Vi deltager naturligvis også aktivt i de globale klimaforhandlinger særligt gennem vores EU samarbejde. Her arbejder vi dels for, at EU skal påtage sig ambitiøse klimamål og leve op til sine internationale forpligtelser, og dels for at EU skal arbejde for en ambitiøs opfølgning på og implementering af Parisaftalen.

Danmark skal være foregangsland i grøn omstilling og energieffektivitet – hvilke initiativer skal sikre Danmark denne position?  

Danmark er i dag anerkendt som et grønt foregangsland i hele verden, fordi vi siden oliekrisen i 70’erne har haft bred politisk enighed om at satse på vedvarende energi og energieffektivitet samtidig med, at vi har en energisektor og et erhvervsliv i verdensklasse på energi- og klimaområdet.

For at sikre denne position har regeringen taget en række initiativer. Vi har lavet Danmarkshistoriens første eksportstrategi for energiteknologi, hvor målet er mindst at fordoble eksporten af energiteknologi fra ca. 70 mia. kr. til ca. 140 mia. kr. i 2030. Derved fremmer vi vækst, eksportkroner og arbejdspladser i Danmark samtidig med, at vi udbreder danske energiløsninger til resten af verden til gavn for klimaet. Derudover har vi fået Danmark med i ”Mission Innovation”, hvor verdens førende lande på energiområdet laver en massiv international satsning på forskning i rene energiteknologier. Endelig vil regeringen til efteråret præsentere et udspil til en ny energiaftale for perioden efter 2020 og frem, hvor vi kommer til at tage de næste skridt mod målet om at gøre Danmark til et lavemissionssamfund uafhængig af fossile brændsler i 2050. 

Hvor forestiller du dig, at fremtidens vindmøller skal opføres? På land, ved kysten eller ude på havet?

Jeg har været med i dansk energipolitik i snart 12 år først som ordfører og nu som minister.  Hidtil har det været sådan, at vi politikere har udvalgt teknologier og lavet meget detaljerede planer for, hvor meget havvind og landvind vi skal have i energisystemet. Den tid er forbi. Den grønne omstilling er inde i en rivende udvikling, hvor virkeligheden overhaler fantasien, og vi ser det ene rekordbud efter det andet med lave priser og faldende støttebehov.

For nylig kom Energikommissionen med sine anbefalinger til, hvordan vi skal indrette energipolitikken fra 2020 og frem. Energikommissionen anbefalede et paradigmeskifte i måden, som vi planlægger energipolitikken på, hvor markedet spiller en langt større rolle. Det er jeg meget enig i.

Som politikere kan vi ikke diktere en fast sti herfra og til 2030 eller forudsige hvilke teknologier, der bliver bedst og billigst. Vi skal sætte nogle pejlemærker og styre efter dem ved at følge udviklingen og lade markedet byde ind med de rette løsninger, så vi får mest mulig grøn omstilling for pengene. Det vil kræve øget konkurrence mellem teknologierne. Her er jeg sikker på, at både landvind og havvind kommer til at spille en rolle.

USA trak sig for nylig ud af klimaaftalen i Paris, hvilke konsekvenser kommer det til at få for de internationale ambitioner, og hvordan kommer det til at påvirke indsatsen fra de øvrige landes, herunder Danmarks?

Det er dybt beklageligt, at USA vil trække sig ud af Parisaftalen. Men det er også værd at huske på, at Parisaftalen ikke falder fra hinanden, fordi én part – om end en meget vigtig part – trækker sig ud. Så længe de øvrige parter står sammen. Og reaktionerne på USA’s udmeldinger har jo meget tydeligt vist, at der fortsat er stor opbakning til Parisaftalen – både fra andre vigtige parter som Kina og Indien, men også internt i USA. F.eks. med initiativet 'We Are Still In' hvor en række delstater, byer, virksomheder og investorer er gået sammen om at vise, at man støtter op om Parisaftalen. De repræsenterer tilsammen 120 mio. amerikanere og en økonomi på 6,2 bio. USD – det svarer til det samlede BNP for Frankrig, Indien og Brasilien. Så selvom det bliver sværere at nå Parisaftalens målsætninger, hvis USA trækker sig ud, så sker der stadig meget i USA på energi- og klimaområdet. Vi har derfor også en række af disse byer og stater i kikkerten i forbindelse med den eksportordning, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er ved at etablere på centrale markeder som f.eks. USA som en del af regeringens eksportstrategi for energiområdet.

Hvad gør ministeren selv for at bidrage til kampen mod klimaforandringerne og et grønnere Danmark?

For det første bruger jeg stort set al min vågne tid på at passe mit arbejde som energi-, forsynings- og klimaminister og derved arbejde for en verden med mere vedvarende energi og internationalt samarbejde om at løse klimaudfordringerne.

For mit eget vedkommende har jeg lige fået lavet en række energiforbedringer på mit hus såsom at få sat termoruder i. Jeg tror, at vi som forbrugere har en vis mulighed for og forpligtelse til at træffe ansvarlige valg på klimaets og miljøets vegne. Men det skal først og fremmest gøres ved gulerødder og ikke pisk, altså ved at gøre det attraktivt at vælge de klimavenlige løsninger fremfor andre. Der skal være folkelig opbakning, hvis den grønne omstilling skal lykkes.