1. Lær at lave mad af rester

Madspild er at smide mad ud, som kunne have været spist af en selv eller andre. Meget kan spares, hvis man lærer sig at lave mad af rester.

2. Planlæg indkøbsturen

Madspild er at købe mere ind, end man reelt har brug for. Planlæg indkøbene og tag huskesedlen med, når man køber ind.

3. Undgå unødvendige mængdetilbud

Pas på mængderabatter som f.eks. 'køb 3 betal for 2'-tilbud, som får én til at købe mere, end man har brug for.

4. Giv frugten en chance

Madspild er at kassere et stykke frugt, fordi det er lidt rynket, er blevet stødt eller har en plet. Skær i stedet skurv og pletter af. Brug også resten af frugten til frugtsalat eller smoothies.

5. Sæt maden på køl

Madspild er at smide mad ud, fordi det har været på bordet. Stil kun så meget på bordet, som bliver spist op. Køl eller frys det varme mad ned hurtigst muligt.

6. Tjek køleskabet

Madspild er at skubbe madvarer bagud i køle- og køkkenskabe og sætte nye indkøb forrest. Tjek indholdet af dit køle- og køkkenskab, inden du køber ind. Køb ikke nyt, før det gamle er brugt op.

7. Dato på fryserens indhold

Madspild er at lægge nye varer i fryseren, før de gamle af samme slags er brugt. Sæt dato på frostvarer med tydelig og synlig skrift på emballagen.

8. Tøm emballagen helt

Madspild er at smide den sidste rest i en tube, bøtte eller flaske ud, selv om indholdet er godt nok. Op til 25 % af maden går til spilde i uhensigtsmæssig emballage. Brug indholdet op, inden du køber nyt. Stil ketchupflasken på hovedet, så det sidste er nemt at få ud. Kør en næsten tømt tube fra bund mod top over en bordkant. Skær remouladeflasken op for at få det sidste ud.

9. Skyl grøntsagerne

Madspild er at fjerne og kassere for mange yderlag af salat, kål, løg og lignende. Skyl grøntsagerne frem for at skære dig ind til den ’rene’ kerne.

10. Planlæg madlavningen

Madspild er kun at bruge lige netop den del af en vare, som står i opskriften og kassere resten. Planlæg din madlavning med brug af rester af både råvarer og tilberedte emner.

11. Hav styr på holdbarheden

Madspild er at smide mad ud, som er opbevaret forkert og derfor er blevet muggent, råddent, for tørt og lignende. Hvis der ikke er angivet tip om opbevaring på det, man køber, så bør man spørge i butikken. Det er ikke flovt at spørge - det er mere flovt at lade være.

12. Supperester

Madspild er at smide kød, rødder og knolde ud, som man har kogt suppe på. Man kan blende suppeurterne til en sauce og skære reelt kød i tern, som kan komme i suppen.

13. Opbrug ikke forbrug

Man skal købe dét, man har brug for og bruge dét, man har købt - og tænke i opbrug i stedet for forbrug. Med lidt større viden på rygraden og kreativ udnyttelse af maden kan små skridt gøre en stor forskel og i sidste ende give store besparelser.

Kilde: Stop Spild af Mad / Nethe Plenge