Du slæber dine indkøb op på femte sal og lægger maden i køleskabet. I det samme bliver madspildsfælden sat i gang. Tiden går, du når ikke at få brugt al maden, hvorefter du ender med at smide den ud med god samvittighed – for nu er maden jo i mellemtiden blevet til madaffald.

Madspild koster penge

Alt for mange af vi danskere bruger vores køleskabe som hospice til vores fødevarer. Madspild koster os hvert år 16 mia. kroner og 10.000 kroner per gennemsnitsfamilie. Hele Danmarks madspild fra jord til bord svarer ifølge Fødevareministeriet til 540.000 ton. Og hele verdens madspild kan ifølge FN brødføde alle verdens sultende børn, kvinder og mænd – tre gange. Bliver vi ved med at producere og købe ind til skraldespanden, vil denne ressource- ineffektivitet bidrage til fremtidens store udfordring om, hvordan vi i 2050 skaffer mad nok til 9 milliarder mennesker. På min paneldebat med Connie Hedegaard på Folkemødet, hvor der i 2013 var fokus på madspild på hele 16 arrangementer, understregede EU-kommissæren, at kampen mod madspild bliver blandt fremtidens vigtigste fokusområder.

Lys fremtid for begrænsning af madspild

Heldigvis sker der mange gode fremskridt i Danmark. Den nyeste analyse foretaget af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viser, at hver anden dansker på det seneste år har mindsket sit madspild. Stop Spild Af Mad kan i år fejre fem års fødselsdag og glædes over store resultater, som har bidraget til, at madspild i dag er massivt på danskernes, mediernes, Christiansborgs, detailhandlens, fødevareproducenternes og endda EU’s og FN’s dagsorden. Flere førende fødevareproducenter og detailkæder er gået aktivt ind i kampen mod madspild. Der er også udviklet gratis madspilds-værktøj til kantiner og storkøkkener samt gratis doggybags. Flere hoteller er i gang med store madspildsprojekter. En af detailkæderne har i 2012 sparet 3,5 millioner kroner ved at reducere madspild i kædens butikker, en stor jysk kantine har på halvandet år sparet 1 millioner kroner ved at reducere madspild. Flere forskningsprojekter er i fuld proces, og madspild er sat på folkeskolernes skema gennem vores undervisningskampagne, Stop Madspild. Mindre madspild er ikke ensbetydende med mindre vækst. Tværtimod giver det plads til nye vækstmuligheder, når f.eks. de ”skæve” grøntsager, som ikke kan bruges til salg, bliver brugt til f.eks. fremstilling af chutney, tomatsuppe og tomatpesto. Eller når butikker sælger datovarer til nedsatte priser, og sælger skæve gulerødder, som ellers var blevet kasseret hos industrien. Fokus på madspild er kommet for at blive. Velbekomme