Kartoffelskræller, brødskorper og portioner der ikke bliver spist op. Det vurderes, at der hvert år smides 500.000 tons madaffald i skraldespandene i Danmark. Og en stor del af det skrald kan bruges som brændsel og omdannes til grøn energi med hjælp fra en madkværn. Indtil videre har 28 danske storkøkkener fået installeret madkværnen, og i denne uge bliver madkværn nummer 29 installeret på Bispebjerg Hospital i København. “Vi vil gerne være med til at skabe en grøn profil for Region Hovedstaden, og vi har kun hørt godt om princippet med at bruge en affaldskværn til vores madaffald,” fortæller Sune Læborg, der er sektionschef på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Han henviser til erfaringer fra sine kollegaer i Region Sjælland, hvor en madkværn har været et fast inventar i sygehus-køkkenet i Slagelse i halvandet år. Her sparer de ansatte i storkøkkenet vejen med at køre tunge affaldscontainere væk, og i stedet hældes alle madrester nu ned i en stor affaldskværn, der står i hjørnet af køkkenet. Selve kværnen fylder ikke meget mere end en almindelig opvaskemaskine. Maden hældes ganske enkelt ned i en 40 liters tragt, som fungerer som en blender. Affaldet bliver så finsnittet og ryger via et rørsystem ned i en stor biotank, der kan være placeret i kælderen, i rummet ved siden af eller gravet ned, alt afhængig af omgivelserne. Madresterne fylder nu mindre og kan afhentes af en slamsuger, der kører det til nærmeste biobrændselsværk.

Stor tilfredshed med første anlæg

Madaffaldssystemet på Slagelse Sygehus er en stor succes, fortæller Peter Hansen fra koncernservice i Region Sjælland. Han er er ansvarlig for det grønne køkkenprojekt, og han indrømmer, at det var med spænding, at regionen besluttede at købe og installere det første anlæg i Danmark tilbage i slutningen af 2012. Men alle bekymringer er gjort til skamme, fortæller han her halvandet år efter. “Vi er meget tilfredse med systemet. Medarbejderne i køkkenet er glade for at slippe for det tunge slid med at slæbe affald ud, og de undgår en masse tunge løft. Derudover er vi sluppet af med dårligt lugt fra madcontainere med gammelt affald,” fortæller Peter Hansen. 

Mindre skraldebilskørsel

Det er Odense-virksomheden BioTrans Nordic, der har opstillet madkværnen BioMaster på Slagelse Sygehus og ind til videre 27 andre steder i landet. Et madaffaldsanlæg med kværn, rørføring og tank koster mellem 210.000 og 325.000 kr. “At udnytte vores madaffald til grøn energi handler for os om flere ting,” fortæller Søren Pihl, der er konsulent i BioTrans. Virksomheden er netop blevet nomineret til Sustainia100-prisen, der belønner de virksomheder i verden, der leverer de mest innovative og bæredygtige løsninger inden for blandt andet greentech. “For det første skåner vi miljøet ved, at storkøkkener på sygehuse, hoteller og store virksomheder ikke behøver at få hentet deres madaffald med en skraldebil fire, fem eller seks gange om ugen,” siger Søren Pihl. Sune Læborg fortæller, at besparelsen på afhentning af madaffald er en af grundene til, at Bispebjerg hospital nu får installeret en madkværn fra BioTransNordic. “Alene sidste år brugte vi 180.000 kroner på at få hentet madaffald med en skraldebil hver dag. Når vores madkværn kommer op at køre, vil vi kun få tømt tanken en gang om måneden, og det koster 30.000 om året, så selve installationen har betalt sig selv hjem over tre år,” fortæller Sune Læborg, der har bestilt en 9000 liters tank til hospitalets køkken. Bispebjerg Hospital bespiser cirka 600 mennesker om dagen og smider 250 kilo madaffald ud hver dag. Søren Pihl fra BioTrans Nordic tilføjer, at virksomhedens kunder i gennemsnit sparer ti tons CO2-udlendning om året på grund af de færre ture med skraldebilen.

Udnyttelse af biovarme

Når affaldsmassen er blevet suget op af tanken, køres den til det nærmeste biogasanlæg, hvor massen indgår som råstof og dermed er med til at øge udbuddet af grøn energi. Affaldet fra de første 25 BoiTrans-kværne gav mere end 700.000 kWh el og mere end 900.000 kWh fjernvarme. Og en del politiske vinde er på madkværnenes side. Energiforliget fra 2012 støtter el-produktion fra biogas, og der er blevet givet 245 millioner kroner i støtte til opførelse af nye anlæg. Kværnen på Slagelse Sygehus producerede i sit første år cirka 16 tons biomasse, der er blevet omdannet til 63.000 kWh el og 80.000 kWh fjernvarme – svarende til ca. 20 husstandes forbrug.

Lang vej igen

Jørgen E. Olsen, der er professor ved institut for agroøkologi ved Aarhus Universitet hilser initiativet med at genanvende madaffald velkomment. “Det er den vej, vi skal gå, men vi må erkende, at den mængde energi, madaffald kan give i øjeblikket kun er en dråbe i havet i forhold til, hvad vi bruger,” siger Jørgen E. Olsen. Men der er et andet perspektiv i at indsamle madaffaldet, når man ser på regeringens 2020-plan, fortæller Jørgen E. Olsen. Her er målet, at halvdelen af gyllen i Danmark skal sendes til et biogasanlæg i 2020. Og for at optimere gylle som brændsel skal det tilsættes 20 procent organisk materiale - for eksempel madaffald – det giver nemlig et bedre afkast. “Så hvis målet om at anvende så store mængder gylle til brændsel bliver opfyldt, bliver der brug for at samle rigtig meget madaffald ind. Så med det for øje, er det de første spæde skridt, der bliver taget nu,” siger Jørgen E. Olsen.

Flere madkværne på vej

En madkværn kan umiddelbart installeres i alle former for storkøkkener. Blandt BioTrans Nordics kunder finder man DR Byen i Ørestaden, Hotel Radisson Blu i Aarhus, Hotel Legoland og Hotel D’Angleterre. Den store biotank, hvor det kværnede affald opbevares er tilpasset det enkeltes køkken forbrug, så det passer med, at der bliver suget affald op ti til 12 gange om året. De fleste steder er tanken placeret i kælderen, men det er ikke den eneste mulighed. På Restaurant Papegøjehaven i Aalborg blev en 9000 liters tank sidste år gravet ned i græsplænen ud for køkkenet. Region Sjælland har allerede taget deres andet affaldssystem i brug. På Holbæk Sygehus blev der første gang kværnet madaffald i februar i år. “Efter at have set, hvor godt systemet virker på Slagelse Sygehus, var det naturligt at købe et anlæg til et andet af vores store køkkener,” fortæller Peter Hansen. “Vores medarbejdere er glade for det, og det er den fornuftigste løsning både i det økonomiske regnskab og i det grønne regnskab.”