Af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen

Plastaffaldet forsvinder ikke, og plastpartikler findes nu også i spisefisk. Hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2050 være mere plast i havene, end der er fisk. Det er uden tvivl ét af vor tids store globale miljøproblemer. Cirkulær økonomi er en del af løsningen - men hvordan?

Miljømæssigt og økonomisk tab

Når det gælder plast, mistes der globalt årligt værdier for 530-800 mia. kroner, når affald fra plastemballage enten ender i havene, på lossepladser eller i forbrændingsanlæg. Det samme tab sker i forskellig grad for andre materialer og produkter. Det er ikke alene dårligt nyt for miljøet, det er også dårlig økonomi.

Hvert år ender otte millioner tons pladstaffald i havet, dette svarer til et lastbillæs hvert minut.

Med cirkulær økonomi bruger man produkter eller enkeltdele igen og genanvender materialer i nye produkter og begrænser på den måde mængden af affald, der ødelægger naturen. Virksomhederne sparer udgifter til råvarer og forbedrer konkurrenceevnen, så vi opnår langsigtet vækst og jobskabelse. Derfor arbejder regeringen både nationalt og i EU for at fremme cirkulær økonomi.

Det skal være slut med at dumpe brugtbart affald

EU-Kommissionen har fremlagt en Cirkulær Økonomi-pakke, der bl.a. vil gøre op med den hidtidige praksis i mange EU-lande, hvor husholdningsaffald dumpes på lossepladser i stedet for at blive genanvendt. Det drejer sig om astronomiske tal – mere end 67 mio. tons om året. Fra regeringens side støtter vi EU's handlingsplan for cirkulær økonomi. Vi går ind for, at produkter skal designes, så de nemt kan genanvendes, mere effektiv produktion, øget genbrug og genanvendelse og et mere åbent, gennemskueligt marked for genanvendte materialer. Det vil gøre det lettere for virksomhederne at bruge endnu flere genanvendte materialer til gavn for både miljø og beskæftigelse.

Vækstpotentiale i den cirkulære økonomi

Mange danske virksomheder er allerede i gang. For eksempel designer Grundfos deres produkter, så de er nemme at tage tilbage, og så dele kan bruges i nye produkter. Og Kartoffelmelscentralen er nu i stand til at udvinde værdifuldt protein fra restproduktet kartoffelsaft, der er så fint, at det kan bruges i for eksempel energibarer og -drikke. Virksomhederne driver således en positiv udvikling inden for cirkulær økonomi. Men der er stadig et stort potentiale. For eksempel kan danske industrivirksomheder ifølge en analyse fra Damvad spare syv mia. kroner årligt alene ved at løfte de mindst ressourceproduktive virksomheder op til et middelniveau. Og et casestudie af Danmark fra Ellen MacArthur Foundation viser, at en mere cirkulær økonomi i 2035 kan skabe op til 13.000 nye danske arbejdspladser og øge nettoeksporten med op til 6 % samtidig med, at vi mindsker forbruget af jomfruelige materialer og vores klimapåvirkning. Det kræver, at vi får skabt de rigtige rammevilkår for erhvervslivet. Jeg er derfor gået aktivt ind i de kommende EU-forhandlinger for at sikre en miljømæssigt stærk og konkurrencemæssigt sund overgang til en mere cirkulær økonomi i EU. For cirkulær økonomi er godt nyt for både miljø og virksomheder.