Klodens ressourcer er under pres, vi forbruger for meget og genbruger for lidt. Fortællingen er ikke ny, vi kender advarslen, og de fleste er enige om, at vi har et problem, der skal løses. Diskussionen fylder en del på den globale dagsordenen. FN har formuleret 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som vi skal sigte efter frem til 2030. Vi skal have mere ansvarligt forbrug og produktion og mindre belastning af klimaet. Ambitionerne om at komme brug og smid væk-kulturen til livs har resulteret i et nyt økonomisk paradigme, den cirkulære økonomi, hvor fokus er på genbrug, genanvendelse og minimering af affald. Men hvem har egentlig ansvaret for at redde verden? Er det politikerne, virksomhederne eller forbrugerne?

Vi har alle et ansvar

Ifølge Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, er vi alle nødt til at skride til handling. ”Det er klart, at alle parter må hjælpes ad med at løfte denne store, svære og vigtige opgave. I Forbrugerrådet Tænk beskæftiger vi os med forbrugerne, og vi ved, at rigtig mange helst vil kunne handle med god samvittighed. Der er en høj bevidsthed om problemerne og et ønske om at gøre noget ved dem,” siger hun. Men på trods af de gode intentioner går udviklingen for langsomt. ”Vi er nødt til at gøre mere, end vi gør i dag. Vi er meget langt fra at kunne nå FN’s verdensmål, og alle må være med til at løfte dagsordenen,” siger Anja Philip.

Det skal være nemt at handle bæredygtigt

Hun mener selv, at en af forklaringerne på den sløve cirkulære omstilling, er, at de politiske rammer og vilkår er for dårlige. Det er simpelthen for svært at være en bæredygtig forbruger. For eksempel synes ni ud af ti danskere, at det er vigtigt eller meget vigtigt at produkter kan repareres inden for den forventede levetid. Alligevel fravælger tre ud af fire at få repareret deres ødelagte ting. ”De fravælger reparationer, fordi det er for dyrt, besværligt, fordi det ikke kan lade sig gøre, eller fordi det tager for lang tid. Det færreste kan f.eks. undvære deres mobil i flere uger, så de køber en ny,” siger Anja Philip. ”Vi så gerne, at den slags benspænd blev fjernet, og at produkter var lettere at få repareret. Pointen er, at det skal være meget nemmere for forbrugerne at tage det miljørigtige valg.”

Hvad kan forbrugerne så stille op?

Selvom det kan være svært og uoverskueligt for forbrugerne, er der alligevel nogle konkrete ting, man kan gøre. ”Man kan først og fremmest præge udviklingen ved at efterspørge produkter, der holder længere og er nemmere at reparere og vedligeholde. Det giver producenterne et økonomisk incitament for at trække i den retning,” siger Anja Philip. Og så kan vi begynde at stille større krav til gennemsigtighed i købssituationen. ”Når du f.eks. skal købe en vaskemaskine, så spørg efter levetid og muligheder for reparation. Producenterne ligger inde med oplysningerne, men de bliver sjældent kommunikeret i butikken. Derfor må vi som forbrugere skubbe på og selv spørge ind til det, indtil det bliver et krav at oplyse det i butikkerne,” siger Anja Philip. I en travl hverdag opfordrer hun til, at man går efter miljømærkede og økologiske varer, da det er nemme pejlemærker at gå efter. ”Derudover bør vi generelt købe færre ting og i stedet forbruge eksempelvis oplevelser, der har et mindre miljøaftryk. Og vi kan gøre meget mere for at begrænse madspild og blive bedre til at sortere affald,” siger hun.

Sker den cirkulære omstilling på bekostning af vækst?

Lavere forbrug, produkter med længere holdbarhed, genbrug og flere reparationer. Man kan let blive bekymret om, hvorvidt den cirkulære omstilling sker på bekostning af økonomisk vækst. Men det ikke tilfældet, mener Anja Philip. ”Det er ikke meningen, at vi skal gå ned i levestandard. Men vi skal forbruge smartere i forhold til vores klima og miljø. Det kan f.eks. være at købe de mere miljørigtige produkter eller ved at dele nogle ting med naboen,” siger hun. ”Og så er der mange nye forretningsmodeller, der kan gøre smartere brug af ressourcerne. I modsætning til tidligere har erhvervslivet også fået øjnene op for, at der er værdi i vores udtjente produkter, og at de kan genanvendes til nye produkter. Det mener vi ikke står i modsætning til vækst. Og regeringen modtog da også sidste år 27 anbefalinger fra en række erhvervsledere om, hvordan cirkulær økonomi og vækst netop kan gå hånd i hånd.”